hvilke dyr kan man finde i strandkanten ved Skagen

Hele året skylder bølgerne i land omkring Skagen, ud over bølgerne skylder alt muligt affald ind på kysten, er der også en mangfoldighed af smukke dyr og planter, for ikke at tale om den idag så populære rav.

Strandene omkring Skagen er en skøn naturoplevelse for både store og små. Find regnfrakken frem, tag gummistøvlerne på, og gå en tur på stranden en frisk forårsdag. På stranden omkring Skagen er der altid noget at kikke på.

En kølig påskeferie er ingen hindring, trods en blæsende, regnfuld uge med temperaturer mellem 5 og 10 grader, leverer Skagens strande med garanti kvalitets oplevelser.

Der er nemlig altid rigeligt at kigge på. Iden du går tur på strande, kunne du tage forbi biblioteket (ligger på 1. sal på den gamle  Kappelborg skole midt i byen) og hente en bog med illustrationer med alt det der er at finde på stranden, eller smartphone og googles for google hvor du kan lave en billed søgning med google.

Det første du møder på stranden er Goplerne, dem kan man næsten altid finde overalt, året rundt.

Goplen er et sært slimmet, gele lignende livsforms, som egentligt virker lidt ulækker. Den er dog ganske uskadelig, lige med undtagelse af brandmanden. De almindelige gele lignende gople kaldes også ‘øre goplen’ og der er i en noramerikansk afart af denne gople fundet fluorescerenede proteiner, der nu bruges i kræftforskningen.

Søstjernen er en af de andre klassiske møder på en vandretur langs stranden. Søstjerner kan være utroligt smukke, og inspirerende at kikke på. Formen på søstjernerne er forskellige, men den vi oftest finder her langs Skagen’s strande er den almindelige ‘Korsfisk’ eller den lidt sjældnere ‘Korstrold’. Den sidste ses dog ikke så tit på stranden. Søstjernen ‘Korstrold’ er et rovdyr der lever af blåmuslinger.

Søstjernen ‘Korstrolden’ sætter sig oven på blå muslingen og omklamrer den helt med sine fem stærke arme og trækker simpelthen skallerne fra hinanden. Derefter krænger søstjernen maven på blå muslingen  (sidder midt på undersiden)  ind over muslingens bløddele, disse opløses og ædes derefter af søstjernen.

vandkanten langs Skagen's kyster

Blåmuslingen ses tit på Skagen’s strande, blå muslingen er nok Danmarks mest almindelige musling, dog tæt fulgt af hjerte muslingen. Blåmuslingerne ses altid i strandopskyllet i vandkanten .Det kan være fristende at tage nogen af dem med hjem og prøve at spise dem, men vær meget forsigtig med selv at indsamle blåmuslinger, blå muslinger kan være direkte giftige af forurenet vand.

Ud over blå muslingerne er der mange muslingearter i havet. Bl. a. sandmusling, kammusling, tæppemusling, kilemusling, boremusling, østers og en stor mængde ganske små arter, som vi ser samle sig i dynger på stranden. De kan skrabes sammen og bruges til hønse foder, det giver stærkere æggeskaller.

Boremuslingen er en af de mere særprægede arter, i Danmark har vi fire arter som stort set lever ens. De har egentligt et ret enkelt liv. som ganske små sætter de sig fast til en blød stenart og borer den ene ende godt ned i stenen. Bore muslingen bliver siddende på stenen resten af sit liv. Mens den  vokser borer den sig dybere og dybere ned, det foregår ved at den rokker de to skaller frem og tilbage, så skallernes kant virker som en fil, hvomed et dybt rundt hul hvor boremuslingen kan være i opstår.  Du kan faktisk finde en blød sten med huller i på Skagen’s strande, huller lavet af boremuslingen.

Havsneglene findes som tomme forladte boliger i stort antal på Skagen’s strande. Størrelsen på dem er ca. den samme som dem vi finder hjemme i vores haver. Havsneglende kan ligge i hele bræmmer langs strandkanten. Der er desuden mange andre sneglearter i vores indre danske farvande f.eks. topsnegle, tårnsnegle, tøffelsnegle, pelikanfodsnegle, boresnegle ogde imponerende ‘konksnegle’. Dem er der to af, almindelige konk og rødkonk, de kan blive op til 20 cm med sådan en finder man dog sjældent, men hvem ved om du finder en  på Skagen Sønderstrand idag ;).

Vaskesvampe er de mærkelige gullige svampe man langs vandkantens opskyl, det er konksneglenes æg der sædvanligvis kommer fra en almindelige konk. Faktisk er det ægkapsler, der er limet sammen til en stor klump der ligner en svamp.

Kalkhuse der ofte sidder tæt på de større skaller er det der kaldes ‘rurer’. Rurer er nogle underlige dyr og der findes  flere arter. Rurer lever ude i havet på alt som skalder, stem, træstykker og på moler. Når der er ebbe ser man dem sidde i kolonier på egnede steder meget tæt. De er flokdyr og rurerne hører til rankefødderne. Levende rurens top er dækket af kalkplader og dyret der ligger på ryggen inde i huset, finder føde ved at skyde kalkpladerne til side, så det kan stikke sine rankefødder ud og sie vandet for plankton

Havalgerne er tangen der kan ligge overalt på stranden i store bunker. Der er flere arter der er brunalger, grønalger og rødalger. Den store brunalge ses ofte og kaldes også blæretang. Blæretang er næsten altid tilstede på stranden. Planten ligger slattent i sandet, mens den ude i vandet sidder forankret til en stor sten mens den breder sit løv opad og udad til alle sider. De tydelige ‘blærer’ der sidder parvis nedad planten, er flydeblærer som hjælper den med at holde sig oprejst i vandet.

Blæretangen er også vært for flere andre smådyr. Du kan stadig se disse dyr på de opskyllede planter, de er dog ganske små. Posthornsormenes hvide tomme huse ligner posthorn. De sidder tæt på bladene. Kig efter mosdyr, tangbark, de danner smukke skorpelignende kolonier, det kan ses i stor forstørrelse. Tag et billede med din smartphone og forstør det op.

Strandkrabber ses næsten altid langs Skagen’s kyster. Der kan være ret store eksemplarer der ser halvfarlige ud, med panser og plader. Dem vi finder langs vandkanten er dog oftest døde. Vil du se dem levende, skal du ud i det lave vand. Lad være med at stikke fingrene ned til en levende krappe, de kan faktisk nappe hårdt til med deres drabelige klosakse.

Strandkrabbens næreste slægtning er svømmekrabben der ikke ses så tit. De to arter ligner hinanden, svømmekrabbens bagerste benpar er dog brede end strandkrappens, nærmest som bladene på en åre.

Rav kan findes langs kysten ved Skagen. Du har sikkert samlet utallige brune sten op og smidt dem væk igen på vores strande. Det var ikke rav, man kan dog være heldig. Det kræver dog lidt mere viden om  hvor og hvordan man finder rav så chancerne for gevinst kan øges.

Ravsamler tips fra de nordjydske Kattegatstrande samlere:

Gå ned til stranden en dag hvor der både er strid fralandsvind og ebbe. Det  lægger den inderste del af havbunden, kaldes fjæren, fri.

På den blotlagte Fjær kikkes grundigt efter i små vand pytter, og på steder hvor der er samlet en mængde let smuld fra havet, som småpinde, tangrester o.lign.

I disse ‘smuld’ bunker skulle chancen for at finde rav være størst. Grunden til der her skulle være rav er at  havstrømmen går ind ad når der er fralandsvind, og da rav har omtrent samme vægtfylde som dette smuld, vil raven flyde indad mod kysten sammen med gren smuld mm.. Det er let at konstatere om det er rav du har fundet. Rav er let og blødt i forhold til en sten,  slå det forsigtigt mod dine tænder. Er det rav mærkes det blødt, ikke hård og du er ikke i tvivl om når det er rav du har fundet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>